Præsentation af Vurderet Virkning på Miljøet (VVM) og offentlig høring

Styrelseschef Najaaraq Demant-Poort præsenterer de lovpligtige offentlige høringer af henholdsvis råstofselskabets indledende projektbeskrivelse/kommisorium og selskabets vurdering af råstofprojektets virkning på miljøet (Vurderet Virkning på Miljøet - VVM). Najaaraq præsenterer hvordan høringsrunder afvikles, at høringsmaterialet offentliggøres på selvstyrets høringsportal og hvordan offentlighedens høringssvar nedskrives i hvidbog. Hvidbogen kommenteres af selskabet, miljøstyrelsen og videnskabelige rådgivere.

Biolog Bjarne Lyberth forklarer vigtigheden af borgerinddragelse i planlægning af større projekter der kan påvirke det arktiske miljø. Det er vigtigt med borgerinddragelse, da en stor del af befolkningen direkte anvender naturen og havet som levegrundlag.

Det centrale i borgerinddragelse er, at befolkningen informeres om projektets mulige miljømæssige konsekvenser, men at høring både omhandler informering og inddragelse af meninger. Bjarne fremhæver de udfordringer der kan være forbundet med afvikling af høringsrunder i et tosproget samfund, hvor det begrænset kendskabet til miljøfaglige termer på grønlandsk nødvendiggør en forklaringsindsats i fremlæggelsen af den grønlandske versionering.

Bjarne kommer endvidere ind på samspillet mellem rettighed og forpligtigelse, hvor offentligheden har lovmæssig ret til at blive gjort bekendt med og tage stilling til VVM, men fremhæver, at denne ret lige såvel forpligter offentligheden til at indhente oplysninger og tage stilling til projekters VVM.

Ph.d Anna-Sofie H. Skervedal introducerer til sin forskning om borgerinddragelse og de dynamikker der er i spil på borgermøder.

Typisk har man afholdt borgermøder i form af informationsmøder med lange oplæg og korte afsluttende spørgerunder, hvor få borgere udtrykker sig. Man ser dog en ny tendens, hvor flere er begyndt, at anvende cafemødemetoden med gruppebordsopstillinger og hvor det tydeligt ses, at de fysiske rammer påvirker de dynamikker der kommer i spil på borgermøderne, hvor rundbordsopstilling gør det nemmere for borgerne, at deltage i dialogen når de sidder i mindre grupper.

Det der også fordre god dialog og kritisk stillingtagende blandt den almene borger er, at informationen er let at gå til og nem at forstå, hvor de lange og omfattende VVM-udkast anvender tekniske termer der er svære at forstå for de menige borger.

For at få skabt en mere nuanceret debat og engageret en bredere deltagelsesskare, mener Anna-Sofie, at man bør bryde de rammer for hvordan man opfatter borgerinddragelse. Man kan tænke meget mere alternativt og ud af boksen, så man får gjort det interessant og relevant for borgerne, at engagere sig i borgerinddragelsesprocesser. Man kan bryde rammerne for hvordan man kommunikerer og få folk i tale på nye måder, så de kommer med mere dybdegående indspark.

I følge Anna-Sofie handler bedre borgerinddragelse om inddragelse der giver mening for deltagerne. Det er vigtigt med en forventningsafstemning om borgernes indflydelsesgrad, hvilket forudsætter en klar og tydelig formålsformulering med den pågældende borgerinddragelsesaktivitet.